Vil du prøve Danmarks længste MTB rute, så er du kun en kort køretur derfra. Klosterhede Plantage ligger skovbund til nogle meget fine ruter. Her er til alle niveauer og med længder helt op til 50 km. Du kører i et område hvor naturen er i højsædet og sværhedsgraden af ruten er noget du selv bestemmer.
Tæt på huset, 10 min hvis man er gående og 5 min. hvis man er i bil.. – så tæt er du på nogen af de bedste golfbaner i det vestjyske. Herunder er en kort og hurtig beskrivelse af banerne, vil du se mere så brug linkene i menuen som guider dig forbi den enkelte bane. Det bliver ikke nemmere at komme til og fra golfbanen hvis du booker sommerhuset på Knudehus 49.
Hvis du vil opleve og spille på flere baner end dem helt tæt på, så kan du på kun 30 minutter i bilen komme rundt til 10 rigtigt gode baner. Så det er ikke noget problem at spille på en ny bane hver dag i løbet af en uges ferie.
Skovbanen i Råsted er kåret som Danmarks bedste bane 2021 og på Top100 listen over bedste baner i Europa. På Storåbanen i Holstebro kan man opleve den smukke natur langs ålandskabet. I Råsted danner Parkbanen rammen om en mellemlang 9 hullers bane, mens Engbanen er en af Danmarks smukkeste Pay and play baner, og på Frøjkbanens Pay and play, er der plads til alle.
Indendørs
Et dejligt og naturskønt beliggende træferiehus. Huset er lyst og venligt indrettet og har alt der behøves til en ferie med fred og ro. Et godt køkken i åben forbindelse til en dejlig opholdsstue med udsigt til naturen. Huset er pænt møbleret med spisebord, sofagruppe. Brændeovn som står i stuen er med til at give hygge og varme under ferien. I huset er der 2 soverum med hver 2 enkeltsenge. Et pænt badeværelse med bruser. Der er desuden 2 x anneks hvor det ene er indrettet til overnatning og det andet til opbevaring af fiske og golfudstyr, der står ligeledes en fryser så fangsten kan bringes med hjem. Huset har Apple Tv – så du medbringer bare dine egne kanaler.
Udendørs
Huset er beliggende på en stor naturgrund med masser af beplantning og med kun få huse i nabolaget kan man her finde fred og ro og masser af tid til ren afslapning. Her er rige muligheder for boldspil og leg på den store græsplæne ved huset. Naturen omkring huset byder også på muligheden for at se både rå- og dåvildt.
Denne pragtfulde natur kan nydes ved blot at sætte sig på cyklen eller binde vandreskoene på fødderne og så er det bare afsted.
Beliggenhed
Fra huset er der kun godt 2 km til Holstebro Golfklub og 3,5 km til Storåen ved Vemb, hvor der er gode muligheder for at få bl.a. en laks på krogen. De daglige indkøb kan gøres i dagligvarebutikken i Vemb.
Der ligger mange skønne oplevelser indenfor en rimelig afstand af 50 km. Her findes både museer, legeland, kunsthåndværksteder, dyrepark og meget andet.
På under 30 minutter fra sommerhuset kan du nå til Klosterheden. Det er Danmarks tredjestørste plantage. Her har du mulighed for mange naturoplevelser. Her er en stor bestand af bævere som bygger dæmninger og efterlader sig spor i plantagen med fældede træer og spor i naturen. Du kan desuden opleve et område hvor der hører omkring 400 stykker kronvildt hjemme, så tage endelig kikkert og kamera med. Pak rygsækken og gå en tur ind i plantagen, oplev naturen helt tæt på, og lad roen indfinde sig. Er du til mountainbike, så byder plantagen også på nogle dejligt lange ture, hvor man kan få noget energi brændt af og samtidigt opleve noget mere af Klosterhede plantage.
Er du lystfisker og bor her i sommerhuset er der nogle ting du bør vide. Du er lige nu kun 30 minutter fra noget af det bedste fiskeri i Danmark.
Storåen når du alle de bedste pladser på max 15 minutter efter laks og havørred.
Ringkøbing fjord når du på 30 minutter efter gedde og aborre.
Borbjergmølle sø når du på 25 minutter efter gedde og aborre.
Vandkraftsøen når du på 20 minutter efter gedde og aborre.
Limfjorden når du på 25 minutter efter sild, hornfisk og havørred.
Vesterhavet når du på 30 minutter efter pighvar, markrel, sild osv.