Archives:

Huset

Se hvad huset kan tilbyde

1. marts 2022


Indendørs

Et dejligt og naturskønt beliggende træferiehus. Huset er lyst og venligt indrettet og har alt der behøves til en ferie med fred og ro. Et godt køkken i åben forbindelse til en dejlig opholdsstue med udsigt til naturen. Huset er pænt møbleret med spisebord, sofagruppe. Brændeovn som står i stuen er med til at give hygge og varme under ferien. I huset er der 2 soverum med hver 2 enkeltsenge. Et pænt badeværelse med bruser. Der er desuden 2 x anneks hvor det ene er indrettet til overnatning og det andet til opbevaring af fiske og golfudstyr, der står ligeledes en fryser så fangsten kan bringes med hjem. Huset har Apple Tv – så du medbringer bare dine egne kanaler.

Udendørs

Huset er beliggende på en stor naturgrund med masser af beplantning og med kun få huse i nabolaget kan man her finde fred og ro og masser af tid til ren afslapning. Her er rige muligheder for boldspil og leg på den store græsplæne ved huset. Naturen omkring huset byder også på muligheden for at se både rå- og dåvildt.

Denne pragtfulde natur kan nydes ved blot at sætte sig på cyklen eller binde vandreskoene på fødderne og så er det bare afsted.

Beliggenhed

Fra huset er der kun godt 2 km til Holstebro Golfklub og 3,5 km til Storåen ved Vemb, hvor der er gode muligheder for at få bl.a. en laks på krogen. De daglige indkøb kan gøres i dagligvarebutikken i Vemb.

Der ligger mange skønne oplevelser indenfor en rimelig afstand af 50 km. Her findes både museer, legeland, kunsthåndværksteder, dyrepark og meget andet.

Lystfiskeri

Lystfiskeri

1. marts 2022

Er du lystfisker og bor her i sommerhuset er der nogle ting du bør vide. Du er lige nu kun 30 minutter  fra noget af det bedste fiskeri i Danmark. 

Storåen når du alle de bedste pladser på max 15 minutter efter laks og havørred. 

Ringkøbing fjord når du på 30 minutter efter gedde og aborre. 

Borbjergmølle sø når du på 25 minutter efter gedde og aborre. 

Vandkraftsøen når du på 20 minutter efter gedde og aborre. 

Limfjorden når du på 25 minutter efter sild, hornfisk og havørred. 

Vesterhavet når du på 30 minutter efter pighvar, markrel, sild osv.